I et sundhedssystem der ofte har rygende travlt, og en verden hvor det kan være svært at finde et formål, kan man let føle sig overset. At blive mødt med en dybere forståelse af det holistiske menneske man også er, og de svar man mangler sker yderst sjældent.
Ikke desto mindre er det helt afgørende vigtigt for ens livskvalitet og tryghed, samt ens egen evne til at overkomme alvorlig sygdom, eller fastlåste traumer, at man føler sig set af andre og systemet.
Sammen vil vi i samtalen forhåbentlig finde ud af hvordan du bedst tackler det du slås med, og de udfordringer det giver.
Med kronisk sygdom eller låste traumer, kan der være en masse uafklarede spørgsmål og nye der dukker op. Fx kunne et spørgsmål være hvordan man tackler følelser af angst og opgivenhed, når man får diagnosen cancer. Eller er der noget man selv kan gøre for at støtte og hjælpe kroppen og psyken i et sådan forløb? Og det helt svære spørgsmål: Hvad med familien?
Tusinde af spørgsmål kan dukke op, masser af tanker og nætter hvor man ikke kan sove - alt sammen naturligt og forståeligt når det går op for én at man kæmper med noget ubevidst/uforløst som eksempelvis traumer fra tidligere, eller man bliver diagnosticeret med en kronisk sygdom.
Kroppen, nervesystemet og naturen er udviklet sammen, det ene hjælper det andet til ro. Kost som supplement til at afhjælpe bivirkninger, hvad kan man selv gøre og hvor svært er det egentlig at spise fornuftigt i forhold til sygdom, medicin etc.
Man kan sige at vi sammen kan lære kroppen at hjælpe sig selv med healingen.
Ikke at jeg tror på at der findes en eller anden plante som mirakuløst kan helbrede alle sygdomme, men naturen er snedig så den kan næsten altid hjælpe.