Når man bliver diagnosticeret med en kronisk lidelse, som fx cancer og måske endda uden helbredelsesmulighed på nuværende tidspunkt, er der mange store beslutninger der skal tages.
Måske er der mulighed for at afhjælpe med medicin, dog uden fuld helbredelse? Måske har den medicin bivirkninger? Den kan have store fysiske og psykiske følger. Man vil skulle deale med at lidelsen altså kommer igen og igen til den dag man enten dør eller ny forskning kan give fornyet håb.
Der vil uundgåeligt komme nye indsigter og prioriteringer med en kronisk lidelse, særligt hvis man kan dø af den - og store spørgsmål vil dukke op. Især nuet bliver relevant, for lever man det liv man er gladest ved? Er der lige pludselig gamle ting man skal gøre op med? Og hvad med familien?
Nye indsigter, nye erfaringer i krop og sind, nye spørgsmål. Man vil måske gøre status, hvad betyder mest, hvad er vigtigst?
Døden kan tids nok komme, men med en kronisk, potentielt dødelig sygdom er den en daglig følgesvend og man har nok en tendens til at gøre status lidt oftere.
Det er vigtigt at finde modet til turde at mærke efter, mærke hvad man har brug for, hvordan kroppen har det og hvor meget sygdommen skal fylde i det daglige. Accepten af den kroniske sygdom giver frihed til at leve livet.
Copyright © 2022
